Et vellykket generations og ejerskifte kræver planlægning

Indsatsområder:

I en generations- eller ejerskifteproces vil der helt naturligt være en masse følelser og erfaringer, der skal tages hånd om. Derudover kan det være svært at forholde sig til, hvilken værdi virksomheden har, hvordan skiftet skal finansieres og hvilken fremtidig virksomhedsform, man skal vælge. Desuden kan der opstå pludselig sygdom eller dødsfald i ledelsen, som nødvendiggør et omgående skifte. Men uden en beredskabsplan er det svært at komme godt i gang med eller sikkert gennem en sådan proces. Jankvist & Co. ApS har, i samarbejde med advokat og revisor, fokus på de ledelses-, familiemæssige og økonomiske aspekter. Det kan dreje sig om udarbejdelse af en beredskabsplan, rådgivning af ledelse og ejer, analyse af virksomhedens markedsstatus, valg af kommunikationsstrategi samt implementering af beredskabsplanen.

Gevinsten for jer er:

Uanset situationen står du og din virksomhed markant bedre rustet til forandringen, hvis der findes en beredskabsplan, som er klar til brug, den dag der er behov for det. Med beredskabsplanen elimineres risikoen for fiasko, og processen bliver styret. Derudover får virksomheden mulighed for at få et opdateret billede af den aktuelle markedsstatus og tilpasse forretningsstrategien.

Jankvist & Co. ApS hjælper jer med:

Vi kan hjælpe jer både før, under og efter et generations- og ejerskifte. Det gælder uanset, om I mangler hjælp til at forberede jer på et ejerskifte, eller din virksomhed er sluppet mindre heldigt fra et forsøg på at sælge eller overdrage virksomheden.
Jankvist og Co. ApS tilbyder, i samarbejde med advokat og revisor, at udarbejde en beredskabsplan for generations- og ejerskifteprocessen. Derudover hjælper vi den nuværende ejer med at blive afklaret omkring målet for generations- og ejerskiftet, afdækning af mulige aftagere samt ejerens fremtidige rolle. Samtidig kan vi hjælpe jer med en analyse af virksomhedens nuværende markedsstatus. Analysen kan efterfølgende danne udgangspunkt for en drøftelse af virksomhedens fremtidige forretningsstrategi. Ligeledes kan vi hjælpe jer med de mere formelle ting som udfærdigelse af en beredskabs- og arbejdsplan og nødvendige juridiske dokumenter. Dernæst kan vi varetage opgaverne med at udarbejde et nyt organisationsdiagram og nye stillingsbeskrivelser samt formulering af en kommunikationsstrategi for, hvad interessenterne skal orienteres om, hvordan og hvornår.